Anmeldelser

Skoveensomhed – Digte af Emil Aarestrup (2011)

4 stjerner ud af 6 i Jydske Vestkysten
“Det er sikkert håndværk. Musikken, der løftes af A. Zs akustiske guitar vævet ind i et lydbillede med orgel og diskret brug af slagtøj, giver en varm lyd – som en ubekymret gåtur i en dansk bøgeskov med flimrende solglimt i grønne blade”.

 

 

4 ud af 6 stjerner i Alt for damerne
“…tonen på albummet er lidt mørk, hjerteskærende og vemodig, hvilket passer godt til teksterne”.

7 ud af 10 stjerner på Diskant.dk
“I forhold til tidligere Zimakoff-udgivelser er den vokalmæssige præstation stærkere, og det er med til at gøre hver enkelt skæring til en lille beretning med stor indlevelse og stort hjerte”.

Læs hele anmeldelsen her: Diskants anmeldelse

4 ud af 6 stjerner på Lydtapet.net
“Sangene lyder moderne men med en middelalderlig folk-stemning, som blandt andet bakkes op af livligt og insisterende guitarspil, og som ofte bliver forstærket af stærkt medrivende omkvæd som i ”Advarsel” og ”Ved Stranden”, som nærmest bruser henover én, uden at man bliver holdt nede. Det er en stille og tænksom plade, som er melankolsk på en letsindig og ubekymret måde, og som vinder ved hver gennemlytning”.

Læs hele anmeldelsen her: Lydtapets anmeldelse

The Girl Without Music (2010) 

4 ud af 6 stjerner i GAFFA
”Annemarie Zimakoffs stærkeste våben er helt klart hendes lyse og meget smukke ungpigestemme, der heldigvis rummer tilpas meget vemod til, at den ikke fremstår sukkersød. Hendes sangskrivning er også gedigen, både tekst- og melodimæssigt(…)”

Læs hele anmeldelsen her: Gaffas anmeldelse

8 ud af 10 stjerner på Diskant.dk
“Produktionen er også værd at fremhæve, for instrumenteringen, der blandt andet består af så forskellige analoge instrumenter som obo, klokkespil og strygere, ligger som en hengiven og fortrolig ven, der tager sangene med på rejse i de forskellige landskaber. Men det er i sidste ende Annemarie Zimakoffs stemme, der ligger i grænselandet mellem Tori Amos og momentvist en ung Kate Bush, der henter sangene hjem, hvor de hører til. Og arrangementerne holder hele vejen rundt i kvalitet, fra det tyste og vemodige til det mere sprælske og levende(…)”

Læs hele anmeldelsen her: Diskants anmeldelse

4 ud af 6 stjerner i Jydske Vestkysten
”(…)Annemarie, der har taget mormoderens russiske efternavn, demonstrerer et godt greb om en amerikansk inspireret melodiskrivning, (…) Men så er der som sagt stemmen: Høj, klar, uskyldig, men med en styrke, der trækker i lytterens små nakkehår. Alt i alt har Annemarie Zimakoff med denne udgivelse fortjent at miste sit renommé som pigen, hvis musik ingen kender”.

4 U ud af 6 på Undertoner.dk
“Hun har en yndig, lys vokal, der, når den er bedst, fremstår med en smuk klarhed, især i versene i den enkle, men fine kærlighedssang ”Infinite for You” — et nummer, Zimakoff synger med stor følsomhed, ikke sentimentalitet. Genremæssigt gør Zimakoff sig inden for singer/songwriter og folk, og kernen i hendes melodier er den akustiske guitar og stemmen, selvom en længere række musikere også har hjulpet til med trommer, obo, cello, violin m.m.”

Læs hele anmeldelsen her: Undertoners anmeldelse

Ivory (2008)

7 ud af 10 stjerner på Diskant.dk, Morten Wamsler
”(…)talentet og egenskaberne er ikke til at tage fejl af. Hverken når det kommer til den musikalske udførelse eller det rent sangskrivningsmæssige.”

Læs hele anmeldelsen her: Diskants anmeldelse

 

4 ud af 6 stjerner i Jydske Vestkysten, Michael Mogensen
”Annemarie Zimakoff har en stemme, der trækker hende frem rækkerne af kvindelige guitarbærere og løfter hendes melodier op over det gængse(…)”

4 ud af 5 stjerner i Q, Lone Sønderby
”Der er noget alfefint over hende, men forvent ikke en masse feelgood caffelatteskum. Det er en cd med kant”

Bergske Blade, Henrik H. Breum
”Det kommer fra hjertet og det bliver på intet tidspunkt banalt. (…) En stærk debut, der er inspireret af navne som P.J. Harvey og Kate Bush – Annemarie Zimakoff har en stemme, der fuldt ud matcher dets skrøbelighed og mange sanselige facetter”

Rootszone.dk, Martin Blom Hansen
”Hun synger fremragende, og hendes spinkle og feminine stemme rummer drama, styrke og udtryksfuldhed. Hendes musikalske ideer spænder fra det strengt akustisk/folk-orienterede til det søgende/indierock-agtige. Der er noget teatralsk og cabaretlignende over flere af sangene, og ideer er der nok af.”

Politiken, Kim Skotte
”Især hendes meget fine, klare stemme, de smagfulde arrangementer og ubesværede melodier gør indtryk”

Gaffa, Leonora Christine Skov
”Udtrykket er intimt, intenst og personligt, numrene uforudsigelige både tekstligt og melodisk, og vokalen høj og klar med kokette knæk og fine fraseringer”