En uge med dejlige anmeldelser

I fredags købte jeg det nye Alt for Damerne for jeg havde hørt fra en journalist på bladet, at der ville være en anmeldelse af mit nye album i uge 33 og det var da der også! En skøn en af slagsen. Alt for Damerne har givet mit nye album “Skoveensomhed – Digte af Emil Aarestrup” 4 stjerner og skriver:

“Annemarie Zimakoff, der har udgivet albummet “Skoveensomhed  – Digte af Emil Aarestrup”, fortæller selv, at hun føler sig stærkt forbundet med inderligheden og de følelser, der kommer til udtryk i de gamle digte. Hun har sat musik til 9 af digtene, og tonen på albummet er lidt mørk, hjerteskærende og vemodig, hvilket passer godt til teksterne”.

Diskant.dk har netop i dag lagt en anmeldelse op af mit album på deres side og også skrevet en superflot anmeldelse og de giver det 7 ud af 10 stjerner. De skriver:

“I forhold til tidligere Zimakoff-udgivelser er den vokalmæssige præstation stærkere, og det er med til at gøre hver enkelt skæring til en lille beretning med stor indlevelse og stort hjerte. ”Advarsel” rummer alt det bedste fra albummet – kogt ned til et enkelt nummer – mens Zimakoff træder ud af det lidt alfe-agtige univers på den noget mere pågående ”Kanefarten”.

Det generelle billede af albummet er, at vi taler folk/rock med relativt stor variation mellem de vise-agtige folk-fortællinger og de mere skarpe rockede numre. Zimakoff formår at gøre begge retninger til en del af det univers, hun sammen med Emil Aarestrups klassiske digtning får skabt.”

Læs hele anmeldelsen på Diskant.dk

Jeg er selvfølgelig ovenud lykkelig for de mange gode anmeldelser og man er velkommen til at besøge min butik på GDC, hvor man kan købe albummet for 100 kr. Besøg min musikbutik